top of page

Fødselsfotografering

 

(billederne er længere ned ;-) )

Min første fødselsfotografering

 

Mit store ønske er gået i opfyldelse – jeg har fotograferet en fødsel! Det har ikke helt været muligt før af praktiske årsager, men denne gang lod det sig gøre, da jeg pludselig blev ringet op af Heidi bag Meyermetoden. Hun spurgte, om jeg ikke ville være med til en fødsel, hvor hun også ville være til stede som fødselshjælper? Jo da!

 

Jeg mødte det søde par, Sofie og Mads, inden fødslen og vi fik en god forventningsafstemning. Og så var det bare om at vente og holde os parate, for vi ved jo alle, at de fleste fødsler er helt uforudsigelige. Kamerataske og telefon blev tjekket jævnligt og slæbt med alle steder; min lille Fiats tank blev tanket op lige så snart pilen var på halv – jeg var i flere uger klar til at køre mod Nordsjællands Hospital.

 

Da jeg endelig fik beskeden fra Mads en tidlig december morgen, susede jeg af sted, og jeg blev helt høj på lykke, da det lykkedes at komme til tiden – ja, faktisk sad jeg klar på fødestuen inden Mads og Sofie kom!

 

Det har været en uforglemmelig oplevelse at se et lille nyt menneske komme til verden. Og forældrene klarede det så fantastisk! Det var en drøm af en fødsel til min første fødselsreportage – med så meget nærvær. 

 

At være fotograf til en fødsel

 

Jeg var selv lidt spændt på, hvordan det ville være at komme ind på en fødestue som fotograf. Selvom jeg efterhånden er vant til at komme ind i folks private hjem, endda komme ind i soveværelset når en familie står op om morgenen, så var det her stadig noget helt andet. Men efter kun 10 minutter føltes det slet ikke mærkeligt mere, og jeg kunne fokusere på mit arbejde og få skabt en fantastisk fødselsreportage.

 

Og jeg er blevet helt hooked på fødselsreportager! Det gav nogle stærke følelser i mig, da Louie blev født. Det glæder mig utrolig meget at give ham og hans forældre muligheden for at kunne se, hvordan de blev forelsket ved første blik og at give hans forældre minderne om, hvor godt de klarede det sammen.

 

Kunne du også tænke dig at få en fotograf med til fødslen? Så er du meget velkommen til at kontakte mig for mere information.

Et lille udpluk af billeder taget af Louies fødsel. Klik gerne på billederne til at ser dem helt :-) 

Skal jeg lave din fortælling?

Tak for din besked, jeg vender snarest tilbage.

bottom of page